Optimale rammer for et godt beboer miljø

House

En talemåde lyder “ude godt men hjemme bedst”. Sådan er der rigtig mange mennesker, der har det, og det er ikke uden grund. Ofte har man det med at kunne slappe bedre af, når man er derhjemme, og man ikke ligefrem skal “præstere” noget. Derhjemme kan man være sig selv, uden at der stilles krav til en, og uden at man er nødt til at agere på en bestemt måde.

Når man tilbringer det meste af tiden derhjemme, så skal alt i hjemmet selvfølgelig også bare spille, for at opnå det bedste indemiljø. Er du typen der foretrækker hjemlige omgivelser frem for at være ude, så har du sikkert helt styr på, hvordan man opnår den bedste komfort i hjemmet.

Det er eksempelvis vigtigt, at man har indrettet boligen ordentligt efter ens personlige behov. Her er det vigtigt at der ikke mangler noget, for at opnå den optimale komfort i hjemmet. Når du f.eks. skal nyde morgenkaffen, er det vigtigt at dette kan gøres i ro og mag og i perfekte omgivelser. Derudover kan nævnes følgende punkter, som også har stor betydning for din velvære i hjemmet:

Et godt indeklima et vigtigt

Et godt indeklima er du mere eller mindre selv ansvarlig for. Indeklimaet udgør i bund og grund summen af en lang række faktorer, som helst skal være opfyldt, for at der er godt og behageligt at opholde sig i hjemmet. Her kan blandt andet nævnes at temperaturen i hjemmet skal være passende, at der er pænt og ryddeligt og frem for alt rent. For at opnå det optimale indeklima bør du selv aktivt gøre en indsats. Hvis indeklimaet ikke er tilstrækkeligt, kan det ende ud i bl.a. sygdom, udvikling af allergi, luftvejsproblemer m.m.

Husk at lufte ud

Det er vigtigt at du regelmæssigt og dagligt husker at lufte ud. Det anbefales at man husker at lufte ud 2-3 gange dagligt i minimum 5-10 minutter, for at få udskiftet den forurenede og fugtige luft. Hvis du eksempelvis laver mad eller lignende, som skaber en tung og fugtig indeluft, er det også vigtigt at lufte lidt ud, for at få renset luften.

Sørg for at ventilere

For et ordentligt indeklima er det også vigtigt at sikre, at boligen konstant har luftudskiftning. Dette sker ofte gennem udsugningsventiler eller en emhætte. I fritliggende huse sker der ofte en naturlig udluftning gennem utætte vinduer og døre, der lukker luft ind, hvorimod at lejlighedskomplekser ofte er mere tætte. Derfor ser man også ofte, at lejligheder er udstyret med udsugningsventiler.

Sæt varme på

Den optimale indetemperatur ligger på omkring de 20-22 grader, man bør derfor så vidt muligt forsøge at opretholde denne temperatur året rundt. Hvis kulden bider på udenfor, bør man derfor sørge for at tænde for varmen, da for meget kulde i længere perioder kan forårsage sygdom. Samtidig minimerer du også risikoen for fugtskader på boligen, ved at holde varmen på et tempereret niveau.

Hold boligen ren

For at opnå et godt indemiljø er det vigtigt, at boligen holdes ren og fri for støv. Samtidig minimerer det også antallet af husstøvmider i hjemmet. For at holde hjemmet rent er det derfor vigtigt, at der luftes ud, og samtidig at der rengøres og støvsuges regelmæssigt. Dernæst bør man sørge for at tørre støvede og urene overflader af regelmæssigt og huske at bruge rigeligt med rengøringsmidler for at få urenhederne af vejen.

Undgå støj og larm

Støj og larm fra naboer er ofte et følsomt emne hos de fleste. Musik og anden form for larm fra hjemmet opfattes ofte forskelligt af forskellige individer, så derfor bør man altid, så vidt muligt, forsøge at tage hensyn til sine naboer. Det er eksempelvis højst sandsynligt ikke alle, der deler samme musiksmag som dig, og måske opfattes det endda direkte forstyrrende for husfreden. Derfor bør du altid huske at lukke dine vinduer, når du hører musik, ser tv eller lignende, som kan virke forstyrrende for naboerne. Især i de sene timer, når folk skal til at sove, bør man tage ekstra hensyn. Hvis det så en sjælden gang skulle ske, at du ved, at du vil komme til at larme pga. en fest eller lignende, så bør du altid give dine naboer besked. Sørg derfor altid at behandle andre, som du gerne selv vil behandles af dem, så kan det ikke gå helt galt.