Fire budgetvenlige måder at dekorere dit hjem til sommer

Sommersæsonen bringer tankerne hen på let, luftige, farverige dage ved poolen eller din nærmeste strand. Det handler om muntre, gid-jeg-var-et-barn-igen følelser. Hvorfor ikke bringe disse følelser af spænding og komfort ind i dit hjem? Det behøver ikke at lade bankkontoen gå i minus, det kan sagtens gøres på budget. Tjek disse budgetvenlige tips herunder.

#1: Udeliv blive indeliv

Sommeren handler om at nyde en række aktiviteter udenfor, og derfor skal man bringe det udendørs, med levende farver, indenfor. Prøv f.eks. boldbassin, levende planter til at fuldføre rummets indretning. De er nemme at vedligeholde, og fortsætter med at blomstre hele sæsonen, og er mere budgetvenlige end at købe afskårne blomster.

#2: Gør-det-selv projekterne

Forsøg dig f.eks. med at skabe din egen stof-indrammet vægudsmykning. Besøg din lokale stofbutik eller vintage-butik og vælge noget stof, der skaber blikfang i lyse farver. Dette kan du nemt indramme f.eks. ved at købe billige rammer fra IKEA, og for under 100 kr., har du lys udsmykning til væggene.

Overvej også malerarbejde eller nyt betræk til møblerne. Uanset om der er tale om træstole eller en sofa, der ikke rigtig passer ind længere, tager det kun lidt tid at slibe overfladen og male møblet.

#3: Det rette legetøj i stuen

Her kommer listens mærkeligste tip, da man ofte hører at man skal få alt legetøjet ud af husets rum. Men har du børn, så skal du have det rette ”sommerlige legetøj” ind i stuen. Det kan f.eks. være legetøj i lyse farver, og gerne udelegetøj, som sætter børnene i det rette humør. Prøv f.eks. at opsætte et tipi-telt, som indbyder til leg og picnic i stuen.

#4: Omdan soveværelset

Det er her du starter og slutter dagen, og således også et sted du skal have sommeren ind i din indretning. Din dag begynder pludselig bedre, når du har fået sommerstemningen ind i soveværelset, og vågner til denne hver morgen. Der vil formentlig være en række undersøgelser, som kan bekræfte dette omkring din indretning.

Tænk over at indrette således, at soveværelset får et sommerhus/strand-tema over sig, f.eks. fra din sidste ferie til syden. Indret f.eks. med drivtømmer, sten, baldakin og store lyse gardiner. Prikken over i’et, skal være store og bløde puder i både seng og lænestol, som har den helt rette lyse farve. Tænk f.eks. over puder i turkis, gul eller orange. Farverne skal dog være tilpasset din eksisterende indretning.